Kyllingeliv

dsc07529

dsc07546

dsc07522

dsc07530

dsc07543

dsc07564

dsc07565

dsc07573

dsc07533

dsc07501

Kyllingerne har nu været ude hver dag i ca. halvanden uge. De første dage var de meget forsigtige med at gå ud, og det tog et godt stykke tid, inden de vovede sig udenfor. Nu ved de hvad det drejer sig om, så når portene bliver åbnet, har kyllingerne travlt med at komme ud. Det er SÅ hyggeligt at åbne ud for dem :-)

Åbent i gårdbutikken lørdag d. 13. august 2016 kl. 10-14

DSC07243-1

Vi tager en ekstra dag med åbent i gårdbutikken i denne uge, mens vi venter på de nye kyllinger. Det varer ikke længe, inden vi skal have varmet stalden op, så den er dejlig varm, når de små, daggamle kyllinger kommer.

I dagens anledning udvider vi sortimentet med pluk-selv af georginer fra haven, – så mangler du en sommerbuket, så kan du finde den hos os denne lørdag :-)

God weekend!

Solskinsvejr på bondegården

DSC06272

DSC06302

DSC06330

Det er så skønt, så skønt, med en hel dag med solskinsvejr igen. Kyllingerne ser ud til at have snydt vejret, – både i skyggen under træerne og i solen. Vi har helt sikkert nydt det gode vejr. Det lange græs rundt langs kanten af indhegningen er blevet slået, og der er kørt ekstra træflis på ved udgangshullerne i stalden. Vi er klar til næste omgang regn men håber, at der går længe inden, den kommer…

Vi holder som sædvanligt åbent i gårdbutikken torsdag kl. 15-18. Ring gerne, hvis du vil i gårdbutikken på et andet tidspunkt. Det kan vi sagtens arrangere!

Sommer-hilsener fra Vibeke og hele menageriet :-)

Første tur ud i det fri

DSC05955

Kyllingerne, vi har i stalden nu, var udenfor for første gang i går. De er knapt 4 uger gamle. Det kræver nøje læsning af vejrudsigten (især nedbørsradaren), når kyllingerne kommer ud så tidligt, – de er ikke færdige med at skifte fra dun til fjer og tåler derfor ikke en regnbyge for godt. Sidst på eftermiddagen var vejret fint, porten blev åbnet og kyllingerne fandt hurtigt ud i det fri!

Teenage kyllinger…

DSC05737

DSC05682

Teenage chicks, der er ved at skifte fra dun til fjer, hygger i stalden. De får grovfoder hver dag, så når der kommer en håndfuld økologiske gulerodsskræller ind på gulvet, er interessen stor! Inden længe får kyllingerne mulighed for at komme ud i indhegningen. Vi har en god hjælper med til at tjekke hegnet  :-)